Filmanmeldelser

What Dreams May Come er fra 1998 et fantasi drama med bl.a. Robin Williams.

Chris og Annie mødes og forelsker sig I hinanden på en ferie I Schweitz. De er forbundne og føler de har kendt hinanden længe. De bliver gift og får 2 børn.
Deres idylliske samliv slutter brat da børnene dør I et trafikuheld. Livet bliver svært. Annie får et nervøst sammenbrud. Parret overvejer skilsmisse, men de klarer sig igennem trods deres store tab.

På mærkedagen for, hvor de besluttede ikke at blive skilt, bliver Chris slået ihjel i et andet trafikuheld. Chris er ikke klar over at han er død og vandre forvirret rundt og kan ikke forstå at han ikke kan komme i kontakt med andre mennesker. Han ser Annies forsøg på at klare endnu et tab og prøver at kommunikerer med hende. Da det ikke lykkes for ham og med bevidsthed om at dette vil give ham endnu mere smerte, beslutter han at rejse videre ind i den åndelige verden.

Chris vågner og finder ud af at hans omgivelser påvirkes af hans tanker/fantasi. Han møder en mand, Albert, som han genkender som en ven og mentor som har hjulpet ham tidligere. Albert vil guide ham og hjælpe ham i hans nye tilstand i den åndelige verden. Albert underviser ham i hvordan det er i den åndelige verden, og hvordan han skal indrette sig i dette nye ”univers”. Bl.a. også hvordan han rejser i den åndelige verden. Mange spændende oplevelser, hvor også soulmate begrebet omtales. Han møder sin datter Marie og de 2 bliver genforenet.

Filmen rummer så mange bud på og sider af den åndelige verden og forestillinger om hvad der sker. Ikke alt sammen smukt. Bl.a begår Annie selvmord, da hun ikke er i stand til at håndtere tabet af sin mand, og lander i noget der ligner helvede. Og filmen giver også et bud på hvad der sker i den forbindelse. Chris vil, på trods af Alberts formaninger, prøve at redde Annie.

Chris og Annie bliver forenet med deres børn i den åndelige verden. Chris foreslår reinkarnation, så han og Anne kan få endnu et liv sammen. Filmen slutter med at Chris og Annie mødes igen som unge i en situation lignende til den da de mødte hinanden i Schweitz.

Filmanmeldelse (findes også som bog): Heaven is for real / Himlen findes virkelig.

 

Himlen findes virkelig - en lille drengs forbløffende beretning om sit besøg i himlen
Ud over kampen med sig selv og sit eget verdenbillede må han finde modet til at dele sin søns oplevelse med verden.

Himlen findes virkelig" er beretningen om fireårige Colton Burpo fra Nebraska i USA, der under en akut operation for en sprængt blindtarm pludselig befinder sig i Himlen. Han overlever mirakuløst operationen og begynder at fortælle helt ned i detaljer om, hvad hans forældre foretog sig andre steder på hospitalet, mens lægen opererede ham. Forældrene er mildest talt overvældede og ved ikke, hvad de skal tro, når Colton fortæller om sine oplevelser i Himlen. De undres, for han fortæller om mennesker, han mødte der, som han aldrig havde mødt på jorden. Han omtaler begivenheder, der fandt sted, før han selv blev født. Og han beskriver den hest, som kun Jesus kan ride, mødet med Gud og Helligånden og en himmel fuld af farver, lys og englesang.

Med et barns naturlige ligefremhed beretter Colton om Jesus og englene og taler om, hvor "megastor" Gud er, og hvor meget han elsker børn.
"Himlen findes virkelig" giver os et glimt af den verden, der venter os, dér hvor "ingen er gamle, og ingen går med briller", som Colton formulerer det.
Historien er lige så rørende, som den er fantastisk.

The Shack

Mark Phillips oplever et tragisk tab og søger svar i et mystisk brev, der indtrængende beder ham tage til en forladt hytte i Oregons ødemark.

Medvirkende: Sam Worthington, Tim McGraw, Octavia Spencer

Forskellige film