Læs flere klummer her: www.bettinathomsen.dk
Læren om ånden
Når man er spiritist, tror man på liv efter døden. Man tror på at sjælen er evig og vi kun midlertidigt er i en fysisk krop. Spiritisme betyder læren om ånden.
Man tror i høj grad også på livet før døden, da man forstår vigtigheden af inkarnationen. Man bliver inkarneret på jorden for at lære og for at udvikle sig.
Sådan er der mange der tror, også mennesker der ikke kalder sig spiritister, men blot er spirituelt orienterede – åbne for hvordan virkeligheden er.
Spiritisternes største opgave er at bevise at der er liv efter døden. At vores kære afdøde slægtninge, der ”dør”/forlader den fysiske krop og går over i den åndelige verden, stadig kan kommunikerer med os. Kommunikerer sjæl til sjæl. Tanke til tanke.
Det er derfor vi holder klarsyn og medier stiller sig til rådighed for at lade sjæle komme igennem til de efterladte på jorden. For derved at bevise sjælens evige eksistens.
Mere end halvdelen af Danmarks befolkning tror på, at der er mere mellem himmel og jord, som man siger.
Og sådan har det nok altid været.
Se her hvad H.C. Andersen skrev på sin gravsten: (kan ses på Assistens kirkegården i København) – ta’ forbi og se
Den sjæl, Gud i sit billede har skabt, er uforkrænkelig, kan ej gå tabt.
Vort jordliv her er evighedens frø, vort legeme dør, men sjælen kan ej dø.
_____________________________________________________________________________________
Digt:
Døden
En kvinde i en seng
Familien omkring
Luften er tæt
Sørge-rander alle steder
Stilhed
Det er næsten slut
Hun ligger der, efter lang tids sygdom
Ingen siger noget
Ingen gør noget
Stilhed
Der er ikke mere at gøre
Pludselig sker der noget
Det er som om noget blever vækket
Et glimt af håb
Stilhed
Mor siger hun og far!
Dem der er til stede ser på hinanden
Der er ingen mor og far her
– dine forældre er døde for længe siden
Stilhed
Den tunge vejrtrækning stopper for en stund
En undren – hvad er det?
En bevægelse i mundvigen
Kan det være rigtigt?
Stilhed
Hvad skal man sige?
Et fjernt blik, en længsel
Ingen vejrtrækning
Så, i et nu forsvinder hun
Stilhed
En tom skal, et hylster
Ikke mere liv
Kun minderne
Nu er hun væk
Stilhed
Kom de? Blev hun hentet?
Kærligheden følger os
Og hjælper os videre på vej
Søgende
Men jeg kan mærke hende
Som om essensen af hende stadig er her
Er det muligt?
Ked af det
Græder
Sidder lidt
Tung og træt
Prøver at forstå
Hvad var det der skete?
Stilhed
Jeg hører lydene udenfor
Der er meget at gøre
Men ikke for mig
Jeg prøver at forstå
Stilhed
Og håbet lever
Måske er hun et andet sted
Et sted hvor vi kan mødes
Når tid er
Smiler
_______________________________________________________________________________________
Landskabsengle
Jeg kører i sommerlandskabet og nyder alt det grønne og ind imellem de selvlysende gule rapsmarker.
Luften er fuld af liv og fuglenes glade aktivitet. Solen bader landet i lys. Det lys jeg så længe har savnet. Og netop derfor løfter mit humør sig adskillige grader.
Hov der var de igen, højt knejsende over landskabet….. ”Landskabsenglene”.
Når jeg kører gennem landet dukker de ofte op. Stolte, smukke og slanke væsner, der umiddelbart ikke gør meget andet end at stå i stille væren og rolig bevægelse.
Oftest står de i det åbne landskab, men der findes også slægtninge til dem, der står i vandet.
Jeg kalder dem ”Landskabsengle”, fordi jeg synes de er smukke og samtidig producerer energi, som tilfører ejerne værdi, og sparer på naturens ressourcer.
Og er det ikke også det engle gør? Hjælper mennesker?
Det er blevet moderne med engle. Alle taler om engle. Trækker englekort m.m., men hvordan ser engle egentlig ud?
Når engle illustreres, vises de med vinger. Det er jo ikke fordi de ser sådan ud, men fordi det er en måde, at illustrere, at det er åndelige væsner.
For de er jo ligesom mennesker, bare energi/vibrationer. En højere vibrerende en af slagsen
Én af dem?
Åhh jo, jeg er en af dem, der tror på livet efter døden. Men jeg tror også på livet før døden. Hvilket måske er endnu vigtigere. Dette NU. At jeg skal få det bedste det der er lige nu. Skabe det liv jeg ønsker. Jeg tror også på, at jeg har levet før dette liv, og at jeg senere vil inkarnere på jorden igen.
Alt andet giver ikke mening.
Når jeg ser på verden omkring mig. Specielt naturen, så ser jeg altings cyklus.
F.eks. vandets cyklus: vand, der kan have fast form, dog oftest i flydende form, der fordamper, for derefter at fortættes og regne ned over os igen.
Noget der er der, og på en måde forsvinder (fordi vi ikke kan se det). For derefter at komme igen i en ny form. Fordi du ikke kan se det, betyder det jo ikke , at det ikke findes. Det er bare i en anden form.
Og hvad viser årstiderne os om livet? Denne cyklus med forår, sommer, efterår og vinter. Det viser os at alting fødes; vokser til; når sit højdepunkt; ældes (og nedbrydes) for at dø (forsvinde), for igen at opstå på ny med foråret. Livet er en læringsproces, hvor alle stadier er betydningsfulde.
Som fabeldyret fugl phønix, der går til i sin rede, som går op i flammer, men fuglen genopstår tre dage senere af asken, som en ny og ung udgave.
Lad os se på menneskets cyklus. Som udgangspunkt en sjæl, som inkarnerer på jorden. Inkarnation (latin: in: i + caro: kød). Sjælen nu i en krop og dermed synlig. Når mennesket dør, forlader sjælen kroppen. Vi ser den døde krop, og fordi vi ikke kan se sjælen, tror vi, at den er væk. At det er slut. Men det er det ikke. Dette jordiske liv er slut, men sjælen lever videre i en anden svingningshastighed/i et finere stof. For måske senere at inkarnere på jorden igen.
Er det ikke mageløst?
Vores store nationaldigter H.C. Andersen troede også på livet efter døden.
Se her teksten på hans gravsten, som er, et uddrag af en af hans senere udgivelser. Oldingen 1874:
Den sjæl, Gud i sit billede har skabt,
er uforkrænkelig, kan ej gå tabt.
Vort jordliv her er evighedens frø,
vort legeme dør, men sjælen kan ej dø.
Når vi mister…
Når vi mister en af vore kære er det smertefuldt og efterlader os med et tomt hul, hvor der før var et varmt menneske.
Det er altid svært, men når det samtidig sker uventet, kan det føles som om, tæppet trækkes væk under os.
Det er vigtigt at anerkende den sorg, som opstår – det tomme hul – og give sig selv lov til, at sørge og bearbejde tabet. Men samtidig er det også vigtigt, at leve videre, i det liv som bare fortsætter.
Et gammelt kinesisk ordsprog siger:
“Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at slå ned i dit hår, men du kan forhindre dem i at bygge rede”.
Enhver der har mistet, ved hvor definitivt det er. Også selv om man tror på livet efter døden som jeg gør.
For lige her og nu er personen væk. Du kan ikke nå ham eller hende, som du plejer. Du kan måske mærke/fornemme dem ganske fint, og det er dejligt, men ikke den nærværende kontakt som du plejer.
En era er slut og du må sige farvel og på gensyn, og bære personen, som et kært minde, i dit hjerte.
At du efterfølgende fra tid til anden, kan mærke deres nærvær, evt. kommunikere med dem, er en gave, som livet tilbyder, hvis du er åben for det.
Læs også “En smuk oplevelse” længere nede. Og flere blog indlæg på www.bettinathomsen.dk
Fra skytsånden til barnet
Hvor du end må bøje dig,
og hvor du end må føje dig,
vil dagens høst I stort og småt,
bekomme dig, det meste godt.
Og det som ej ved første stund,
så ud for dig, som guld I mund,
Det viser sig vidunderligt,
Og du kan sove bly og blidt.
Den næste dag, dit mod er stort,
Grænser ej for, hvad du får gjort.
Og livet er en leg for dig,
hvis snavs du møder på din vej.
Du ser det ej, det er så let,
At fjerne denne skammens plet.
For det er blot et tankespind,
Som truer med at komme ind.
Så lev dit liv, giv ikke op,
For du kan komme højt til top.
Og mød besværlighed med smil.
Jeg ved du når den længste mil.
Den dag du går til himmerig,
Jeg møder dig der indeni.
Vi skal med glæde mødes snart,
I lys og fred, det er da rart.
Inspireret skrift af “Bettina” marts 1998
Gå din vej
Når du går på din livsvandring, vælger du selv den vej du ønsker at gå. Du har gennem dit liv lavet skift, ændret retning, når det var nødvendigt. Så som udgangspunkt, så vælger du selv.
Og om du vælger lysets – eller mørkets vej, eller måske noget midt imellem, er altså helt op til dig.
Lyset og mørket har samme ret i universet, og det er dit ansvar at tage stilling og vælge. Din skytsånd bakker op om dit valg, og vil altid være der for dig, når du beder om hjælp og vejledning. I har lavet en aftale inden du inkarnerede . Denne er ubrydelig. Så vid, der er altid opbakning. Hvis du ind imellem synes det er svært, at holde dig på sporet, er der stor forståelse – du er på vej og udvikler dig, så det er ok at fejle. Vær ikke for hård ved dig selv, men prøv igen, så skal det nok lykkes.
Din intention og din vilje vil bære dig – på den måde viser du dit lys – og verden vil se dig – se dit lys. Nogen gange skal du ind i mørket for at få øje på dit eget lys, så du kan gå ud i verden og stråle.
Du må også kende universets love – en af dem siger, det du sender ud, kommer tilbage til dig.
Går du ud i verden for at give noget til mennesker, så får du…. Universet resonerer give – give – give, som et ekko.
Eller går du ud i verden for at tage (imod) noget fra mennesker, så tages der fra dig…. Universet resonerer tage – tage – tage, som et ekko.
Det er energi og en lovmæssighed, så du kan ikke regne den ud, være smart. Det er hjertets intention der gælder.
Hvis du ønsker, at arbejde med dig selv, kan du prøve at arbejde med , hvornår (hvilke situationer) får dig til at slippe den positive udgave? Hvornår bliver du vred, ked af det, bange, misundelig, går i forsvar osv. Ligegyldigt hvad det er, så er der noget på spil, som du kan arbejde med, og lige så længe der er følelser på, har du stadig noget at arbejde med.
DET ER VIRKELIG SÅDAN, at du selv skaber dit jordiske liv, så vel som dine handlinger i jord-livet, skaber dit efter-liv (der hvor du kommer hen i den åndelige verden).
Begynd dit skaberværk i dag! Det er aldrig for sent. Du er enestående og har et utal af muligheder. Hvordan kan du føle dig begrænset?
Lad lige så stille dine talenter udfolde sig. Den tanke / den ide / den indskydelse der slår dig lige nu, skal du holde fast i. Den er din vejleder på din vej videre. Hvor i dag, er den første dag i dit nye liv. Nu hvor du skaber den bedste udgave af dig.
HØJ OG LAV ENERGI
Er der noget der betyder meget for sådan nogle som os, så er det energi/vibrationer. Der skal være energi til stede! Vi skal holde energien i flow! Det er slet ikke godt, hvis energien falder!
Der er ny energi og gammel energi, – eller det tales der rigtig meget om. Specielt den nye energi får meget opmærksomhed, som noget helt specielt. Hvad er forskellen? Nogen der ved det? Der har været talt om den nye energi de sidste 40 år – er det mon den samme energi de/vi taler om? Ja jeg spørger bare, for så kan den jo ikke være helt ny længere. For det er lidt, som om den gamle energi – det er ikke godt/det er yt. Men den nye energi, hvis det er den man arbejder med, så er man med på ”beatet”. Det er spændende fordi det er nyt, men ikke med vished bedre. For mig ser det oftest ud til at være gammel vi på nye flasker – og det er jo fint. Vin siger man jo bliver bedre og bedre med årene.
Det er lige som med høj – og lav energi. Det skulle være særlig fint at arbejde med høj energi, fornemmer jeg på den måde folk taler om det. Og umiddelbart, hvis du/vi blev stillet over for valget, ville du/vi sikkert vælge den høje energi (det virker lidt som om du/vi så får mere for pengene). Men er det bedre? Det kommer selvfølgelig an på hvad vi taler om! Os der arbejder med afdødekontakt, bliver ofte beskyldt for, at arbejde i en lav energi. Muligvis, men jeg kender flere medier, der arbejder med afdødekontakt i en høj og intens energi. Og er der noget smukkere end at få en kontakt fra sine kære på den anden side? En lille hilsen. For mig er det det ypperste (det højeste)! Hvad hjælper det at arbejde med høje energier, hvis du har mistet jordforbindelsen? Balance, kvalitet, autencitet, ærlighed og stabilitet er altid at foretrække.
Fodspor i min soveværelsesvindueskarm
Nogen gange er der altså bare nogle mennesker, der træder ind over mine grænser. De gør det ikke, fordi de er dumme eller vil mig det ondt. De gør det, fordi det er muligt.
Lige som når jeg lufter ud efter natten. Der åbner jeg vinduet på fuld gab. Ahhh frisk luft til rummet og til min dyne. Men nogen gange er det ikke bare luft der kommer ind. Nogen gange, er der fodspor efter små beskidte kattepoter i min vindueskarm. Øv det var ikke meningen. Det er mit domæne. Så må jeg jo lade være med at åbne vinduet så meget, eller sætte noget for, så jeg undgår denne indtrængen.
På samme måde i min daglige omgang med mennesker, så er det mig der skal sætte grænserne. Det gør jeg også, eller prøver på det. Men meget ofte når det sker, at nogen overskrider min grænse, så bliver jeg så overrumplet, at jeg ikke får reageret. Der ud over har jeg ikke behov for at lave en stor scene, så jeg venter lige – og mærker efter. Når jeg har mærket efter, taler jeg med vedkommende. Jeg har brug for at få renset luften og komme videre.Sætte min grænse, som jeg jo åbenbart ikke havde på plads.
Ligegyldig hvordan de reagerer, så bærer jeg ikke nag, for det er livet for kort til. Det vigtigste er at finde tilbage til balancen.
Jeg prøver at leve efter disse leveregler:
Vær ren i dit ord Tag ikke noget personligt Lad være med at formode noget Gør altid dit bedste
Liberté, égalité, fraternité
Så skete det igen. Terrorister der slår uskyldige mennesker ihjel. Denne gang i Paris. Byernes by. HVORFOR? Det kan vi spørge os selv og hinanden om igen og igen. Glemmer vi og alle journalister på dansk tv, at vi er en del af krigen mod IS. Vold avler jo som vi ved vold. Men bortset fra det… Hvis alt er spejling – mikrokosmos spejler makrokosmos / som i det indre, så det ydre – hvad er det så der sker lige for øjnene af os? Foregår denne krig i os mennesker? Står vi ikke ved hvem vi er? Kæmper vi mod os selv og bedre viden? Er det yderste konsekvens af magtanvendelse, som vi til dagligt pakker ind i fine navne som ledelsesret (frihed), men som i bund og grund handler om magtspil og undertrykkelse? Hvad er det vi undertrykker? Er der falske følelser i spil, som siger vi er alle lige, men vi skal ikke have det samme, eller være det samme sted? Verden er i oprør. Der er ulighed i verden, såvel ude som hjemme. Hvor smuk tanken om lighed end er, så er vi ikke ens. Vi står forskellige steder i livet, har forskellige behov; ønsker; mål. Ikke at det skal fraholde os for at være barmhjertige, eller at hjælpe andre mennesker. Vi skal være næstekærlige væsner, men vores penge løser ikke problemet. Mon ikke det er meningen at vi skal forholde os til verden som den ser ud? Det vi indtil videre har gjort har ikke løst noget, nærmest tvært imod. Vi har prøvet i medmenneskelighedens navn at tage flygtninge/emigranter/indvandre ind for derved at vise vores storsind, men alle ved, at det kan vi ikke blive ved med. Det er simpelthen ikke muligt. Systemet vil så kollapse. Og hvad gør vi så? Mørke skyer trækker hen over himlen, som et tæppe der bliver trukket hen over hovederne på os. Hvornår er vi klar til at se virkeligheden som den er og ikke den virkelighed nogen ønsker vi skal se.
Tilhørssted, om at have rod et sted. Og om at vælge sin vej og evt. gøre noget andet.
Mine voksne børn har bosat sig i København. Det kan jeg godt forstå, da København er en fantastisk by. Med alt hvad det indebærer. København er levende og har puls. Fyldt med spændende mennesker i alle afskygninger. Jeg er vild med den mangfoldighed, og hygger mig mega meget ved at gå gennem Nørrebro og dufte falafel og kebab. Duften af fremmede krydderier, lyde og sprog. Der er lidt eventyr over det, lige som når du er på ferie eksotiske steder, hvor du har fri og al den tid i verden du har brug for. Hvor du ingen forpligtelser har, og kun skal forholde dig til hvor du vil nyde dit næste måltid. Eller slå et smut ind over assistens kirkegården og gense H.C Andersens gravsted med den spændende inskription på gravstenen, eller sidde på en bænk under de smukke gamle træer og slappe af. Se kærestepar komme hånd i hånd. Se mødre og fædre med deres børn i klapvogn og med lidt større børn på cykel eller løbehjul. Eller bare gå rundt og studere det liv der er. Forskellige kvarterer byder på forskellige finuligheder. Så er der lige et loppemarked på det ene hjørne og en hyggelig lille cafe på det andet.
Sidst jeg tog der over besluttede jeg at køre hele vejen og dermed over broerne. Så kunne jeg selv bestemmer farten, tænkte jeg. Eller i hvert fald så længe der ikke er kø pga. vejarbejde eller uheld. Langs broens rækværk hang mågerne, som biler der har fundet koblingspunktet. De har lige som fundet deres plads, hvor de hænger ud. Det morede jeg mig lidt over, mens jeg tænkte på den gang vi holdt jul på Nørrebro. Min datter ville holde jul det år og det blev bestemt ikke en traditionel jul. Vi havde f.eks. ikke noget juletræ. Det var der ikke plads til, som hun sagde, så da mormor var ved at begynde at hyperventilerer over denne mangel, gik hun resolut hen og fandt 3 små julestjerner(blomsten) og satte dem på en taburet, værsgo her har du et juletræ. Maden var helt traditionel, dog lige med en moderne rødkålssalat. Dejligt. Sjovt hvad traditioner gør ved os.
Men jeg hører nu til i Aarhus. Denne smukke perle med by, skov og strand i et. Smilets by som den kaldes, og i disse dage er der “Sculpture by the sea”. Skulpturer i varierende skønhed placeret langs kysten og op i skoven, så de på smukkeste vis falder ind i landskabet, eller skaber kontrast og eftertænksomhed. Et tilløbsstykke uden lige. Ramsløgene, der står i Riisskov, sender sin intense løgduft ud til omverdenen lige nu, som de har gjort år efter år, men først nu er det gået op for os, hvilken fantastisk urt den er. Den er blevet moderne. Hvem havde lige set det komme? Og sådan forandrer ting sig fuldstændig uforudsigeligt. Som vi bedst troede vi havde styr på hvordan verden ser ud, forandre den sig. Og heldigvis for det. Aarhus har charme og varme midt i al forandring og tilpasning.. Og her vokser kreativiteten og virkelysten frem de særeste steder. Lige nu er der en vældig opblomstring af spændende frokost takeaway’s, juice/smoothie forretninger og specialforretninger med diverse økologiske varer. Det store havneprojekt skrider også fremad. Dette ambitionsfyldte projekt, som deler befolkningen. Tilhængere, modstandere og så dem der er ligeglade. Sådan er det hver gang store nye tiltag søsættes, som f.eks både Musikhuset og ARoS. I dag er begge disse mastodonter en del af helheden, som alle Aarhusianere har taget til sig. Så mon ikke også havnen bliver et hit på et tidspunkt. Og når vi nu taler om Aarhus, kan vi ikke komme uden om Thomas Helmig og hans vidunderlige musik, som har fulgt os som lydtapet de sidste 30 år. Og jeg lige som Thomas H. lukker mine øjne i Aarhus. Så godnat i Malaga, godnat i København, mine længslers vingesus, sov godt i Michigan og englenes by, jeg lukker mine øjne i Aarhus….
Vilje til vækst
Viljen til vækst fandt jeg først i min forhave. Det var et smukt lille bed. Ikke noget særligt, men frodigt, livsbekræftende og grønt. Og i disse dage springer bøgen ud. Dette fænomen, der år efter år glæder så mange mennesker, og er startskuddet til sommeren. Fuglene, mine små glade vingede venner, er allerede i fuld gang med kurmageri og rede bygning. De skal have en ny generation på vingerne så hurtigt som muligt. Men det er ikke kun fuglene, men hele dyreriget der følger deres instinkter og skaber vækst. Med menneskene er det lidt anderledes og mindre forudsigeligt, selv om de også følger deres instinkter med hensyn til forplantning og rede bygning. Men det er også nogle andre ting der motiverer mennesket til vækst. Nr. 1 er materielle goder, større, bedre, smartere, nyere, hurtigere. Så er der nogen der prioriterer åndelig vækst, menneskeligt nærvær og glæde. Og endnu andre der prioriterer viden, at lære nyt og blive klogere og måske løse en af livet store gåder? Måske at udvikle en ny vaccine eller lignende og få en Nobelpris. Vi rummer selvfølgelig det hele, men bare i forskellig grad og forskelligt fokus.
Vi motiveres alle sammen af forskellige ting, og har alle sammen denne vilje til vækst. Er det en indbygget kraft, et instinkt eller opdragelse? Er det stadig naturens lov ”survival of the fittest” der rumsterer i os? Og hvorfor er det mon så forskellige ting der motiverer os? Falder valget der hvor vi finder, vi har størst chance for at vinde eller skabe mest mulig vækst? Hmmmm…
Mens jeg har siddet og skrevet, er vinen i min udestue vokset. Velformede blade folder sig ud, og dekorerer loftet, for at kunne modtage solens lys. For en måned siden var der kun tørre, krogede grene der svang sig under taget i udestuen. Sikke en vilje til frodighed og vækst.
En smuk oplevelse
Onkel Knud havde længe været syg, og var både gammel og dement. Det var længe siden vi havde set ham pga. forskellige forviklinger, men nu skulle det være. Vi kørte til hans hjem, hvor hjemmeplejen ville lukke os ind. Kl. var ca. 16.45. Han var langt mere syg end vi havde forestillet os, så det var lidt af en overraskelse der mødte os. Knud lå i sengen, var tynd, bleg og fuldstændig mat og sløret i blikket. Han lå med åben mund og en meget besværet vejrtrækning, nærmest hyperventilerende. Og man kunne tydeligt høre hvordan lungerne var belastede. Han tog stort set ikke føde til sig længere og hjemmeplejen havde bestilt en våge til ham, som skulle sidde hos ham natten over. Vågen ville komme kl. 19.
Knud som vi huskede som en stærk og sund landmand med stor kærlighed til naturen og sine dyr, lå nu der. Der stod et foto af hans yndlings ko på stuebordet. Der var stille og tomt i huset, lige med undtagelse af hans vejrtrækning. Vi havde en underlig fornemmelse af at være der. Og hvor var Knud? Hans krop lå i sengen og kæmpede – de sidste krampetrækninger for at holde fast i livet. Hvor var sjælen? Sjælen bliver i og omkring kroppen lige til det sidste. Derfor er det vigtigt, at få sagt alle de ting man har brug for at få sagt til den døende. Også selv om det virker nytteløst.
Og vi var der bare og snakkede lidt med ham. …… Det er ok at give slip. Du behøver ikke kæmpe længere. Følg lyset og hvis nogen kalder.Dine kære på den anden side står og tager imod dig. Alle dem der er gået forud, vil være der og tage imod dig.Vi sang en salme. Stemningen var helt speciel. I skabet hang det tøj der var valgt til begravelsen.
Mens jeg bare sad og var der, så jeg en søjle af lys over Knud, smuk og vibrerende. Jeg var slet ikke i tvivl om den åndelige kontakt. Vi tog os lidt at spise omkring ved 18.15 tiden. Sad hos Knud igen og Ellen spurgte om søjlen stadig var der. Jeg prøvede om jeg stadig kunne se den. Det kunne jeg ikke, men nu kunne jeg se masse af lys omkring Knuds hovedgærde. Som en vifte, men med blomkåls buketter. Mange sjæle. Jeg oplevede det som åndelig tilstedeværelse. Som alle dem der var der for at hjælpe ham over. Jeg kunne ikke se ansigter, men lys og mærke tilstedeværelse i rummet.
Pludselig var det som om Knud kom tilstede. Han fokuserede i loftet, som om han så efter noget bestemt. Han lukkede munden, som ellers havde været åben hele tiden, og den besværede vejrtrækning ophørte også. Det så ud som om han forsøgte at formulere noget. Stadig med blikket fokuseret og stift rettet mod loftet. Et kort øjeblik var det som om han rynkede brynene, som om der var noget han ikke rigtig forstod. Og det gentog sig med at han prøvede at formulere noget. Så slap han. Alt blev helt stille i rummet og der var en dyb fred. Og som man siger, når der pludselig opstår en stilhed, at der går en engel gennem stuen. “Knud has left the building”, som man siger. Ja Knud havde forladt denne verden. Kl. var 18.50. Det var en meget smuk oplevelse og vi er dybt taknemmelige over, at vi fik love til at være med. Tak Knud, og vi ses.
Hvem er min guide? Hvad er en skytsånd og åndelige hjælpere?
Så skete det igen. En henvendelse fra en kvinde som har fået at vide af hendes healer, at hendes skytsengel er Jomfru Maria. Hun er overbevidst om at det forholder sig sådan og at hun får beskeder/vejledning fra hende. Samtidig er hun i vildrede og vil have hjælp. Hvordan kan det nu hænge sammen? Er det bare et stort ta’ selvbord, hvor clairvoyante, healere og andre åndeligeformidlere river hvad som helst, der lige kan imponere egoet, ned af hylderne?
For noget tid siden læste jeg en artikel af Erik Ansvang skrevet I Nyt Aspekt. Den hedder vejledning eller vildledning? Det er ikke læsning for tøsedrenge eller -piger. For manden har noget på hjertet. Artiklen kan ved først øjekast virke som en negativ artikel, hvor han kommenterer clairvoyantes arbejde, men ved nærmere gennemlæsning er den skrevet i en god sags tjeneste. Den handler om at bruge sin sunde fornuft, både når man giver og når man søger vejledning. Og ikke ukritisk tage imod hvad som helst. Heller ikke når det bliver sagt at informationen kommer fra Gud, Kristus, Jomfru Maria, Ærkeengle eller andre store ånder.
Samtidig har mange mennesker lært om åndelige væsner hos engelsk talende folk. Hvor de har lært om deres skytsånd (The Guide), den åndelige leder og kontrol (The Doorkeeper) og de åndelige hjælpere (The Helpers). Det oplever jeg ind imellem skaber lidt forvirring, hvor begreberne blandes sammen. Min udviklingsproces gennem mange år og min erfaring med dette arbejde som clairvoyant/medie, har lært mig om de væsner der er tilknyttet mig. Det vil jeg gerne dele. Og måske kan du mærke efter om din oplevelse af sagernes sammenhæng er den samme?
Alle har en skytsånd. En skytsånd er et kærligt væsen, som har været med dig fra før du blev inkarneret på jorden. Sammen har i lagt de store linjer for dit nuværende jordliv. En kombination af, hvad du gerne vil nå/opnå, og hvad der er muligt. Du er aldrig mere bundet af disse aftaler end, at du har den frie vilje. Mennesket har den frie vilje, som ingen åndelige væsner kan blande sig i. Selv de mest stupide handlinger er et valg, som det enkelte menneske træffer. Og selvfølgelig også selv har ansvar for. Din skytsånd er som en forælder for dig. Vil dig alt det bedste, vejleder og guider dig, på en kærlig og respektfuld måde. Din skytsånd vil du nogle gange opleve som din gode- /dårlige samvittighed. Det er når skytsånden forsøger at guide dig. Du kan også mærke din skytsånd, som en kærlig og favnende kraft, som du kan mærke, når du er i ro eller når du beder om denne kontakt. Din skytsånd er den samme hele livet. Din skytsånd kan ikke være Jesus, Buddha, Jomfru Maria, Ærkeengle eller andre kendte ”historiske” væsner. De har andre opgaver. Prøv at kommunikere med din skytsånd og få al den viden du kan om ham/hende. Vær nysgerrig og spørg, skriv dine svar ned.
Den åndelige leder og kontrol (The Doorkeeper) oplever jeg ikke så ofte længere. Det forekom i forbindelse med medier der arbejdede med trance tilbage i tiden. Jeg oplever selv at det er min skytsånd der varetager den opgave.
Du har også åndelige hjælpere. Det kan være nogen du har kendt i dette liv. Kære afdøde familiemedlemmer eller lignende. Det kan også være for dig ukendte sjæle. Det er nogen der ønsker at hjælpe dig med netop din opgave, og emnet/opgaven er deres kompetence område, som de ønsker at udvikle/hjælpe med.
Dine åndelige hjælpere er der i længere eller kortere tid alt efter opgaven. Hvis du holder op med at beskæftige dig med det som denne hjælper, hjælper dig med vil han/hun forsvinde. Du kan altså have mange eller få hjælpere og de kan komme og gå gennem livet alt efter hvad du arbejder med. Så arbejder du med at skrive musik, kan din åndelige hjælper være en afdød komponist. Er også ofte refereret til som dennes muse. Så når inspirationen kommer, og det kan være på alle mulige og umulige tidspunkter, da er det vigtigt at være opmærksom og tage imod. Hvis ikke forsvinder det igen som sand mellem dine fingre.
Og sidst men ikke mindst vil jeg nævne alle vores kære afdøde. Når de kommer til os, kommer de som de var, så vi kan genkende dem. De kommer med deres særlige kendetegn, særheder og minder. Og det er mediets opgave at formidle dette. De kommer ofte for at sige et farvel som de ikke nåede. Eller for at sige undskyld for noget de har gjort eller ikke gjort. Eller for blot at sige at de ikke er døde, men nu er sluppet af med alle skavankerne og har det godt. Og ind imellem vil de også gerne komme med gode råd eller i det hele taget hjælpe. Ånderne vil have en relation til modtager, på den ene eller den anden måde. I nogle tilfælde kan relationen være langt ude, måske ingen gang familie, men det er den eneste mulige måde for kontakt. Og så må man i respekt for både jordiske- og åndelige væsner, formidle budskabet videre.
Men hvad skal Jomfru Maria hos en husmor fra Thy eller en ung studerende fra Slagelse? Mon ikke hun hører til i en kristen/katolsk sammenhæng eller på et højere åndeligt plan? Nok ikke skytsånd. Tak fordi du tog dig tid til at lytte til mig (læse), det hjalp. Nu er mit blodtryk ved at være normalt igen.
Forandring fryder eller ?
Tanker I en foranderlig tid.
Når alting forandre sig, kan alting forvandles.
Hvad er temaerne lige her og nu? Ansvarlighed; sparsommelighed; tilpasning; sundhed i balance; arbejdsomhed, men også stabilitet og konsolidering på alle fronter. (Hjem, familie, job, uddannelse…) Finde meningen med livet (meningen med dit liv) og leve det fuldt ud.
Jeg sidder her i min smukke have og kan høre græsset gro. Nu efter fuglenes forårs-forelskelses-ballader er forstummet. De har nok fået andet at tænke på, de kære små. Men det var i den grad tydeligt i år, nærmest påtrængende. Eller måske var det bare mig, der var ekstra opmærksom overfor det i år. Sad ude længe nok af gangen til at høre det, fordi vejret bare har været fuldstændig fantastisk dette forår. Og sommeren med for den sags skyld. Jeg nyder hvert øjeblik.
Høstanemonerne står i fuldt flor under mit tempeltræ og nikker, danser fra side til side i den blide sommervind, som også omfavner mig her i mit himmerige, som om de vil anerkende mit nærvær og mine handlinger. Jeg er glad. Jeg tager i mod. Jeg er taknemmelig for alt det gode livet giver mig. Og tro nu ikke at jeg svæver på en lyserød sky pakket ind i vat. Der er også udfordringer og udviklingspotentialer – små og store sten på min vej. Men jeg bukker mig og er på vej. Ved at for hver sten jeg samler op, vil det blive lettere at være mig. Jeg prøver at få det bedste ud af hvert skridt jeg tager. Finde fred med det som er, og rumme hver udfordring som en udviklings mulighed.
Energi – udvikling – livsglæde
Selvudviklingens rosa farvede blomst bliver rakt mod dig! Hvis du vil tage imod den, er der uendelige muligheder for dig. Sidder du fast i noget der er svært og smertefuldt for dig? Prøv at give slip på hvad der skal ske. Du kan alligevel ikke gennemskue hvad der er brugbart for dig i dette nu. Og i øvrigt heller ikke i fremtiden. Du må famle dig frem og mærke hvad din mavefornemmelse eller dit hjerte fortæller dig. Giv slip, giv slip og giv slip. Er der nogen gamle sår, som får dig til at gentage uhensigtsmæssige mønstre? Får tingene til at stagnere. Lad healing komme dig i møde og bak processen op ved at elske livet og elske dig selv. Arbejd med dig selv ned i mindste detalje og lær dig selv at kende. For det er der din forløsning vil ske. Du er kraftfuld uden sidestykke, så giv forvandlingen lov til at komme. Du har fortjent det og tiden er til det.
Tidsånden !!!
Hvis man skal skrive en klumme om tid til Lysets Hus’ hjemmeside, må den da hedde Tidsånden. Tiden kommer og tiden går. Det er da noget underligt noget? Den er da lige her. Og er det ikke moderne at leve i nuet?
Tid er dejligt, når vi har tid til hinanden. Tid til kærtegn og nærvær. Men ikke rart hvis den ikke slår til. Man kan blive beskyldt for at sløse tiden væk. Tiden er kostbar, siger man. Sågar, tid er penge. Tænker du over hvordan du bruger din tid? Det gør du sikkert. Det kan være svært at finde den rette balance mellem arbejdstid, fritid, voksen tid, dasetid, familietid, motionstid, meditations- og eftertanketid.
Der er en tid til alting siges der i gammel testamente, prædikernes bog: Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred.
Mon ikke de fleste der tænker tilbage, kan huske, hvordan man som barn, længtes efter at blive ældre. Det kunne ikke gå for hurtigt. I dag er det nærmest modsat – tiden behøver ikke gå så hurtig. Det er nærmest som om, jo ældre man bliver, des hurtigere går tiden.
Når man oplever noget helt specielt, kan tiden stå stille! Og man kan opleve at man falder ned i en tidslomme. Enten ved fysisk at bevæge sig til et sted som f.eks. den gamle by i Aarhus eller i sin baghave og lade tankerne føre en af sted eller ved at blive ført tilbage i tiden gennem regression eller lignende.
Når vi rejser skifter vi tidszone Vi læser tidens tegn og skriver på hinandens tidslinje på facebook Man kan være tidsløs eller mærket af tidens tand. Det lyder ikke rart
Nu er tiden løbet fra mig igen. Det gør den altid når jeg er i godt selskab.
Nærværsbossen og netværksbissen !!!
Nærvær. Hvad vil det sige? At være nær? Man siger, det smukkeste du kan give et andet menneske, er dit nærvær og din fulde opmærksomhed. Nærvær er når du et kort nu glemmer dig selv og din egen dagsorden, for helt og fuldt at fordybe dig i en andens fortælling / en andens liv. Man kan i nogle tilfælde også kalde det healing, fordi det er hvad det gør ved mennesker, gør dem hele, betydningsfulde, elskede væsner. Og hvem vil ikke gerne være det?
At give nærvær skulle være et obligatorisk fag på skoleskemaet i folkeskolen. Og måske skulle vi spørge hinanden, når vi mødes, har du givet et andet menneske nærvær og din fulde opmærksomhed i dag? Jeg vil så gerne have alle sider af livet med. Fordi for meget fokus på én side giver ubalance. Det enkelte menneske fungerer bedst, hvis det kan rumme og håndtere alle aspekter af livet. Vi har brug for forskellighed og alle er en vigtig brik i puslespillet. Selv om jeg godt ved, at den måde vores samfund er bygget op på, er det den evne der kan skabe mest værdi (værdi=penge), der er den der sættes højst.
Som modpol til nærvær finder jeg netværk som facebook. Det har selvfølgelig gode og dårlige sider, som alt andet, men jeg får den her følelse af tomhed. Det er meget distanceret samvær man udlever her, ligegyldigt hvor mange facebookvenner man har. En ting er helt sikkert, du vil ikke føle nærvær med dem. Du får meget information om mange mennesker, men af hvilken grund ”skyder folk sig selv af” i dette forum? Opmærksomhed? Se mig! Et larmende ego eller en markedsplads. Der er ingen tvivl om at netværk er tidens kodeord til succes, så det er ikke fordi jeg taler imod det, man skal bare forholde sig til hvad det er.
Tilbage til nærvær og opmærksomhed. Jeg har set et barn begynde at udvikle sig på alle livets områder, efter at have fået anerkendelse for én ting, som han og andre opdagede, han var god til. Og sådan er det med alle mennesker. Opmærksomhed og anerkendelse, får os til at ville yde det ypperste. Anerkend mennesker for det de er gode til, ligegyldig om det er i nærværs- eller netværkssammenhæng.
Pigen og søndenvinden…!!!
Hvilke vinde blæser for tiden? Ja hvilke strømninger er der i samfundet? Det seneste nye er at SF’s formand Villy Søvndal går af som formand og så får vi sikkert en kvindelig formand i SF. Og så er det 3 kvinder der sidder ved roret i Danmark. Det var en mand der gjorde mig opmærksom på det. Ikke at han på nogen måde har noget imod det, men havde det været 3 mænd der havde stået i spidsen, var det ikke blevet nævnt med et ord. Lad os håbe at det bringer noget godt med sig. Og det gør det helt sikkert.
Det er fantastisk som tingene hænger sammen. Eller som brikkerne falder på plads. Nu her i den nye tidsalder også kaldet ”Vandbærerens tidsalder”. Efter 2000 år i ”Fiskens tidsalder”, med maskulin kristendom og patriarkalsk samfundsorden, er vi nu klar til at prøve kræfter med den feminine kraft. Godt hjulpet på vej af Dan Brown med Da Vinci Mysteriet og min gode ven Lars Muhl, som begge manifesterede Maria Magdalene og den feminine kraft for os. De kvindelige værdier bliver i dag fremhævet mange steder, bl.a. som gode lederegenskaber. Men de skal ikke stå alene. De skal supplere det allerede eksisterende. Vi skal bruge de kvaliteter der giver størst menneskelig værdi. Mennesket, naturen og ansvarligheden i centrum.
Jeg husker som halvstor pige, at jeg ikke forstod hvorfor der ikke var flere kvinder omtalt i biblen. Og dem der var, var tjenende væsner på den ene eller den anden måde. I dag ved jeg godt hvorfor!
For lige at gøre Maria Magdalene færdig, så siger “Tiebing” i Da Vinci Mysteriet, at vi ser det vi vil se, eller det vi tror vi ser. Og så viser han os, at der ved det berømte Da Vinci maleri af Jesus med sine 12 disciple ved den sidste nadver, faktisk sidder en kvinde som en af de 12. Og denne kvinde er Maria Magdalene. Wouw det er rigtigt. Siden da, har jeg hver gang der har været en lejlighed, set efter om det virkelig forholdt sig sådan. Og sørme jo, på den udskårne trætalerstol i Aarhus domkirke figurer en kvinde (feminin skikkelse med langt hår), som oven i købet ligger sit hoved på Jesus’ bryst. Kan det være tydeligere? En kvinde der havde en betydningsfuld plads hos Jesus, må man formode.
Gå ind og se det næste gang du kommer forbi domkirken i Aarhus. Og se efter alle de steder du støder på. Måske skal vi alle lære at se verden med nye øjne. Og ikke se det vi tror vi ser!! Lade være med at formode noget, men se det bedste i alt og alle. Mon ikke så at verden ville se helt anderledes ud?
Aarhus here we come !!!
Med solskin på lommen og lyse striber i håret. Gerne solbriller, sommertøj og klipklapper. Aarhus here we come…
Min veninde gennem mange år er her igen. Mange kender hende som mediet Marion Dampier-Jeans. Jeg kender hende selvfølgelig for det – vores fælles passion, men også for en hel masse andet.
Fantastisk kvinde. Det ved alle dem der har været i nærheden af hende. Karismatisk, stærk og passioneret medie.
Bøgen er sprunget ud og står livsbekræftende og grøn. Det gør den altid når hun er her i foråret. Som en gestus til hende, er jeg sikker på. Byens skov giver til hende, hvad hun giver til byens ”børn”.
Tro, håb og kærlighed!
Det er ikke noget nyt fænomen i Aarhus, det med liv efter døden, ånder og kontakt. Faktisk har foreningen (i dag kaldet Lyset) eksisteret i snart 100 år i Aarhus – den 19. maj 2013 for at være helt nøjagtig.
Den gang hed den ”Mod Lyset” og var stiftet som en menighed. Sådan gjorde man dengang og det var min fars onkel der var formand og stifter. Siden hen har medlemstallet været både højt og lavt og forskellige formænd stået ved roret. Bl.a. min far. Min far som nåede at knytte nære bånd til Marion inden han i 2003 forlod denne verden.
Jeg kan ikke lade være med at fortælle historien om min far som ringede til kommunen – statsarkitektens kontor, for at sikre at de blev færdige med brolægningen på strøget inden Marion kom det år. Det var jo dronningen der kom til byen. Hvert fald i min fars verden. Min far og Marion var blevet perlevenner – de kunne bruge timer sammen. Min far var/er en glad sjæl som elsker at synge. Og Marion savnede alle de gamle danske sange, som hun kunne huske fra sin barndom og ungdom. De to havde mange skønne stunder sammen med smørrebrød, danske sange og lange samtaler om spiritisme. Det var symbiose.
Sjov at netop hun skulle blive den der (gen)åbnede danskernes øjne for liv efter døden, ånder og kontakt. Med TV som medie og hendes finurlige sprog og karismatiske væsen. Det gik lige ind i de danske hjerter.
Marion har fortalt at det gamle danske medie Einer Nielsen kom til hende i hendes cirkel i England for mange år siden og fortalte at hun skulle bringe spiritismen tilbage til Danmark.
Og det glæder mig tilbagevendende at se hende arbejde. Hvordan hun hjælper mennesker. Mest med kontakten til den anden side og kærlighed, men også en skideballe hvis det er nødvendigt. (Det er også kærlighed). Hun er den blide sommervind der smyger sig henover landet og den brusende orkan der kan ruske op i slumrende sovebyer. Men der er en mening med alting, og hvis nogen skulle være den, ville mit bedste bud også være Marion – intet er tilfældigt
Marion er også en glad pige der elsker flæskesteg og gamle danske retter i det hele taget. Gamle danske film, som Morten Korch. Og i det hele taget sjov, fest og farver.
Et helt almindeligt menneske som du og jeg med alle de tanker, følelser og besværligheder det medfører. Hun har også gode dage og dårlige dage.
Hun er kone, mor og bedstemor. En tæt veninde med hvem jeg deler mangt og meget i fortrolighed.
Denne gang kom hun med en virus der havde taget stemmen fra hende. Heldigvis blev det hurtigt bedre. Stemmen er jo hendes vigtigste redskab. Nu hoster hun ”bare”…
Men hun giver ikke op pga. lidt sygdom. Hun er pligtopfyldende og har meget stor respekt overfor den åndelige verden, som jo er hendes samarbejdspartner. Har hun en aftale, så har hun en aftale, om hun så skal slæbe sig igennem. Det er prisværdigt og noget mange kunne lære noget af.
Tak for besøget for denne gang.
Marion efterlader mig med en rusten stemme, og som hendes gode ven fra København Jens, som vist også havde fået rust på stemmen, sagde (citat fra Marion), ”vi skal huske at dele”. Det gør vi altid. :o)
En dejlig fredag !!!
Det havde været en dejlig fredag. Efter arbejde var jeg inviteret til spisning hos en veninde gennem mange år.
Vi snakkede, som kvinder er gode til – både når det er almindelige hverdagsting og når det er alvorlige emner, længe og intenst. Vi hyggede, fik et glas vin og dejlig mad, som min venindes datter havde lavet. Lækkert. Hendes søn kom også hjem, og gik lidt til hånde også. Dejlige unge mennesker, i øvrigt mine gudbørn begge 2, som lige så stille finder deres vej i livet. Som vi andre også gjorde for en generation siden. Dejlig oplevelse at få med hjem.
Men da jeg så kom hjem, ventede der en større overraskelse. Jeg havde haft indbrud. Mit hjem var gennemrodet. Tyvene var gået efter penge og smykker, som politiet sagde. Så alle steder, hvor man kan tænke sig der kan gemmes penge, var der enten gennemrodet eller væltet ud på gulvet.
Mit system var i oprør. Der havde gået folk rundt i mit hjem og rodet i mine ting. Jeg følte mig krænker dybt i min sjæls grundvold. De havde invaderet min ”helligdom”
Men heldigvis slap de ikke af sted med ret meget. Kontanter har jeg ingen af, og slet ikke gemt i undertøjsskuffer, klædeskab eller i gryderne i køkkenet.
Nogle ejendele, som forsikringen sikkert dækker, var det hele. Og ting som tyvene kun kan omsætte til en brøkdel af deres værdi.
Er det virkelig det værd?
Det må være folk der er meget fattige, som gør sig til indbrudstyv for så lidt. Måske folk som ikke længere har noget at miste?
Det er åbenbart ikke alle der har fundet deres eller en god vej at gå i livet.
Hvad lærte jeg af denne oplevelse, udover at blive krænket, urolig og irriteret?
Jeg lærte at jeg er utrolig privilegeret. Har et hjem og en familie, jeg holder af. Har et arbejde, fritidsinteresse og gode venner som er der for mig. Og jeg er forsikret i tilfælde af at uheldet er ude.
Jeg har det godt. Er sund og rask. Har et godt og spændende liv. Har udfordringer, glæder og sorger, som de fleste andre, og trives med det hele.
Ikke fordi jeg ikke satte pris på de ting tidligere, for det gjorde jeg bestemt. Men det er alligevel en påmindelse om, hvor godt jeg/vi har det.
Og næste fredag bliver også en dejlig fredag. Også selvom jeg måske beslutter mig for at blive hjemme, og måske derfor gå glip af store overraskelser.
Tordenskjolds soldater !!!
Forestil dig en lørdag formiddag. Kl. er 10 og det vælter ind med glade mennesker, der kommer for at gøre rent i deres fritid.
Jo det er rigtigt!
Så er vi samlet igen til den ½ årlige hovedrengøringsdag i Lysets Hus. Efter princippet, hvis vi løfter i flok, bliver byrderne lettere.
Aftalen er at vi gør rent nogle timer, hygger, snakker og tager en kop kaffe ind imellem, og bagefter henter vi noget ”kinesermad” – en boks efter eget ønske.
Alle medlemmer opfordres til at komme, men specielt bestyrelsesmedlemmer, cirkelmedlemmer og selvfølgelig alle de, der mener det er vigtigt, at vi har et sted som Lysets Hus i hjertet af Aarhus. Eller i det hele taget.
Men hvorfor er det altid Tordenskjolds soldater der møder op (+/-)? En lille trofast skare, der skulle have en medalje.
Vi ved godt, hvad det betyder. Mange af os siger det – men hvorfor gør vi? Hvem er Tordenskjolds soldater? Ordbog over det danske sprog giver følgende forklaring:
Udtryk: ”(Ligesom) Tordenskjolds soldater”
Betydning: At det er den samme lille gruppe personer, der optræder hele tiden; der går igen i forskellige sammenhænge.
Oprindelse: Efter fortællingen om Tordenskjolds overrumpling paa Karlsten ved Marstrand, hvorved T. lod sine ganske få soldater stadig marchere frem, således at de tog sig ud som en større styrke.
Kilde: Ordbog over det danske sprog bd. 20, spalte 1345; Gyldendal Talemåder i dansk
Sådan er det bare alle steder. I skolebestyrelser, idrætsforeninger og lignende. Det er de samme der gang på gang møder op.
Mennesker som uselvisk ønsker at give noget af sig selv i forbindelse med noget de brænder for.
Vi har meget at takke ”Tordenskjolds soldater” for. Ikke kun i Lysets Hus, men alle steder. Rigtig mange steder fungerer og blomstre, fordi i er til. TAK.
Lysets Hus er nu klar til at tage imod forårssæsonens gæster. Skinnende rent og fyldt med glæde og entusiasme.
Vi glæder os til at se dig.
Nytår !!!
Når du ser et stjerneskud, lad dit ønske flyve ud, da vil alle stjerners herre høre dig. Bare du af hjertet tror, da er ingen bøn for stor….
Denne sang, synger Jesper fårekylling til jul, men jeg synes den hører nytåret til. Det med at ønske sig noget for det kommende år. For sine kære, for sig selv. Det er det første skridt til forandring. At sætte fokus på, hvad er det egentligt du vil? I det øjeblik det er klart, er du allerede på vej mod dit mål. Det er blot et spørgsmål om at holde fast og gå målrettet mod din destination. Måske er det hårdt arbejde, men du forventer vel ikke, at få det hele serveret på et sølvfad? Sejren er også det større og sødere, når du har kæmpet for at nå dit mål.
I forbindelse med nytåret har jeg den her fornemmelse af at kunne sprænge alle rammer. Starte på en frisk med fuldstændig frie hænder. Noget magisk kan ske. Ja hvorfor ikke. Min datter er født på denne magiske dag. Og der er heller ikke nogen tvivl om, at hun er et lille mirakel. Et stjerneskud / en smuk sjæl, som viser vej i mørket. Som på trods af, indimellem, svære odds klarer udfordringerne på smukkeste vis. Hun er i hvert fald for mig et lille lys i mørket. Og som sådan kan vi alle, være små fakler, der lyser op og viser vej for hver andre.
Hvor kom jeg fra. Stjerneskuddet og nytåret, ønsket om en bedre fremtid for dig og mig. En bedre verden, hvor dagsordenen er en anden end vi har kendt hidtil. Hvor intuition og healing, omsorg og omtanke, ansvarlighed og nytænkning er på dagsordnen. Vil du med?
Juletraditioner !!!
Kirkeklokkerne kimer, sneen daler smukt ned over byen, mens mørket falder på og alle de opsatte lys og lyskæder kommer til deres ret.
Sådan lyder den romantiske og mit drømmebillede af hvordan juleaften starter. Men denne jul er lidt anderledes for der er +7 grader og regnvejr udenfor.
Der er for en stund ro efter alle forberedelserne er klaret og alting klar til aftenens højdepunkt. Vi er hos min datter, som besluttede at i år skulle vi holde jul i hendes hjem på Nørrebro i København.
Men hvorfor kommer han nu ikke? Det er min søn. Han sagde han ville komme, så vi kunne være sammen og hygge og snakke. Stunder som der ikke er så mange af, nu hvor både han og min datter bor i hovedstaden og jeg selv i Aarhus. Alle andre er her, hvilket vil sige min datter, min mor og jeg. Tiden står stille for en stund, indtil en sms dumper ind. ”Jeg bliver lidt forsinket”. Der er problemer. En eller flere har ondt i følelserne på denne særlige dag, hvor alting helst skulle være perfekt. Han er sød og vil gerne hjælpe, men hvad kan han gøre. Han kan ikke genskabe noget der var. Endelig dukker han op. Lidt påvirket af omstændighederne, men fuld af vilje til at få det bedste ud af situationen.
Vi er nu i fuld gang med at forberede julemiddagen. Min datter laver rødkål fra bunden og spændende rødkålssalat med appelsin, granat æble og forskellige nøddekerne med en speciel marinade. Flæskestegen er mit speciale og mormor laver ris alamande med kirsebærsauce. Der er ingen der laver den som hende. Middagen bliver perfekt. Det smager fantastisk. Jeg får mandlen og mandelgaven, som min søn har købt. Det er længe siden. Jeg var ved at tro at det slet ikke skete længere.
Alle hjælper til med at rydde op i køkkenet. Og snart efter er vi i gang med at danse rundt om det juletræ der ikke er der. Mest af alt fordi der ikke rigtig er plads til det. Nå men 3 små julestjerner på en lille opsats med et stearinlys i midten. Pakkerne ligger rundt om. Mormor insisterer på ”Julen har bragt velsignet bud”. Vi synger og fniser og pjatter. Det er dejligt at være sammen igen. Og på vores måde. Vi kan ikke huske hele sangen uden ad, mormor kan. Men det er næsten kun mig der synger, så det kan vist være lige meget.
Da vi pakker gaverne op er der ikke så mange, for nogen har holdt for-jul, og pakket de gaver op med dem der. Jeg er nok den der har flest, hvilket er helt uhørt, for jeg har taget dem alle sammen med. Både den fra mit arbejde, min nabo og en veninde i England. Og så dem fra min mor, søn, svigerdatter og datter. Jeg har selv købt flere af dem. Ikke så stor en overraskelse, men så får jeg det jeg ønsker mig. Frygtelig uromantisk, noget min mor og jeg lige så stille er startet på, og synes er genialt.
Bagefter spiller vi ”Besser Wisser”, spiser juleslik og småkager, som vi næsten ikke har plads til oven på den skønne julemiddag. Vi hygger, snakker og pjatter. Jeg er glad. Mine aller nærmeste og aller kæreste samlet denne jul. Det er en af de stunder der går ind med + i bogen med minder. Og det er en rigtig julehistorie